tirsdag den 16. november 2010

Whisky har fået ny bil

hejsa! Nu har Mor endelig fået taget et billede af mig i vores nye bil. Den fik vi jo d. 17/10 efter skypumpen havde flyttet campingvognen hen i rumpen af den gamle.
Mor og jeg blev godt nok noget forskrækket, da der var en underlig susende lyd og så noget raslen, mens vi sidder og ser "Mash" onsdag aften. Jeg løber hen til køkkenvinduet og ser så at campingvognen har flyttet sig og så GØR jeg MEGET højt, så Mor kommer hen og ser, hvad jeg gør af!!! Og så løber hun meget stærkt ned og ud for at se, hvad der sker. Der var hul i huset bagved og der var inden ruder i de andre biler på pladsen. Og en masse folk kom og kikkede og TV2 og Hadsten avis. de snakkede begge med Mor, men hun kom nu ikke hverken i tv eller avis. Men det er en dejlig bil, vi har fået og jeg er glad for min bagdør!!!

fredag den 27. august 2010

Tiden flyver

Det er da fantastisk, som tiden render. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg har været her sidst.
Men nu er jeg på vej i seng, så det kan være, jeg kommer igen om et par dage!!!
Så god nat nu!

søndag den 27. juni 2010

nu er Whisky her igen

Øv,øv, Mor og jeg skulle egentlig have besøgt Jykro og Peder i morgen - nånej, i dag! Men Jykro har aflyst. Det er nu synd for min Mor, hun havde glædet sig meget til at se Jytte igen og have hende alene et par dage. Men det blev der så ikke noget af. Hun skrev til Jytte og Jykro, at vi skal flytte Martins blomster næste søndag, men det passer da slet ikke!!!
Så vi kører nok ind til Mirjam og Coco søndag eftermiddag istedet for.

fredag den 28. maj 2010

brok fra Whisky

På lørdag kommer Louise for en gang skyld og går tur med mig kl. 15. Min Mor skal nemlig hjem til skolejubilæum. Tænk engang, det er over 60 år siden den gamle tøs startede i første klasse!!! Er det da noget at holde fest for?? Det syntes hun åbenbart. Og 15 andre af de gamle kammerater. Og hun har endda fået fat i både avis og fotograf. Sikke da noget. Nå, godt ord igen - hun gør det jo i en god mening og jeg ved, hun har brugt mange timer på det ved pc - også jubilæet i Rinkenæs - for det går sku altid ud over "lille mig", sagde hunden så.
Håber meget, der kommer et dejligt billede af mig her på siden. det er ved at være længe siden!!

torsdag den 18. marts 2010

nyt fra Whisky

I sidste uge sende jeg en hilsen til HelleMor ovre i Hundehuset. Nu kunne hun godt gøre min suite fin i stand igen, for jeg kommer "hjem" på ferie her i weekenden. Mor skal nemlig til Bjbro om lørdagen, først til gymnastikopvisning og så hjem i Broparken og holde fødselsdag for Stine, der fylder 12 år i næste uge(hvor de er i USA). Og søndag skal Mor til Bronch ovre i Forsamlingshuset, hvor der bliver vist billeder og film fra Vissing. Det syntes hun lyder spændende. Jeg gad vide, om der bliver vist billeder af andre Vissing-hunde??
Nå, det er nu ligemeget, jeg ved, jeg får det rart hos Helle og Lars.
Vov fra Whisky

lørdag den 6. februar 2010

skolestart

Har lige gjort 26 hilsner færdig til mine gamle klassekammerater. D. 1/4 er det 60 år siden, vi startede på Kommuneskolen i Bjberringbro og jeg vil finde ud af, om der er stemning for et nyt gensyn. Henning Skriver havde samlet os for 10 år siden, men han har ikke overskud til det nu.
Så jeg er meget spændt på, hvor mange jeg får positiv svar fra igen?

søndag den 31. januar 2010

jubilæum

Jeg har lige skrevet en hilsen til mine gamle klassekammerater fra kommuneskolen i Bjerringbro, da vi til april har 60 års skolestart!! Det er DA længe siden!!
Nu skal jeg have lavet 26 kopi og skrevet kuverterne, så det tager da lige lidt tid.Jeg er spændt på, hvor mange jeg kan samle denne gang. Vi var 27 sidst.

søndag den 17. januar 2010

hilsen fra Whisky - - igen

Alta, jeg skal da også gøre alting selv!!!
Nu har jeg omsider fundet DET billede, som Mor skulle have sat ind sidste søndag. Jeg havde fået den der underlige troldeklovn kort før jul. Men jeg er meget glad for den.
Haha, jeg havde da taget den med ud i sneen en dag, uden Mor havde set det - jeg tror hun tømte postkassen - og hun så den først dagen efter. Så den lå da til tørre i 2 dage, inden jeg kunne få den og lege med igen. Bare ærgerligt, ikk?????

garn

Forleden aften fik jeg endelig min sæk med garn ind og fik garnet lagt op på bordet - glemte lige at tage billedet!!Garnet blev sorteret i slags og dagen efter kom hver slags i SIN pose. Der var ikke så mange hele nøgler, som jeg havde regnet med og KUN en påbegyndt bluse og en, der skal trævles op. Der er flest mindre rester af forskellige slags som kan blive til huer, sokker og vanter til Nørklerne. Der er 2 grønlige nøgler strømpegarn, som jeg har lovet at strikke natsokker til Mirjam af. Er næsten færdig med den første - hun var her til the og kage i går.

søndag den 10. januar 2010

billeder

Her igen

Nu har jeg endelig fået hentet mit kamera i Tranbjerg hos min nevø, Jesper. Jeg havde glemt det juleaften på Møltrup hos Martin og Randi og da Jesper, Anne og drengene også var der, tog de det med hjem. Jens og Rasmus var der også, så det var en vældig hyggelig aften.
Her skulle gerne komme et billede af Whisky og hans nye bamse og min julestjerne.